fredag den 24. juli 2009

Vindere bruger altid markedsføring!

Markedsføring er skide interessant, især for konkurrencemennesker. Hvis man studerer markedsføring er det fordi man aktivt vil lære en masse tricks til hvordan man bliver bedre end sine konkurrenter.

Reelt set er der ikke noget federe end at være nr. 1!

Markedsføring handler om, at når man har fundet sig et marked, som man selv synes er spændende. Det kunne være som sælger af dyner, fragt af containere eller produktion af fede designer stereoanlæg. Jamen så forsøger man at blive den bedste til det man gør og dermed fører i markedet. Det er sådan set meget firkantet, men essensen i markedsføringen.

Markedsføring kræver tid ligesom alt andet. Det kræver penge ligesom alt andet. Men har man tiden og pengene har man også muligheden for at vinde konkurrencen i markedet. Man behøver som sådan ikke være den bedste til det man laver for at vinde konkurrencen, man skal bare have den bedste markedsføring. Det kan virke super unfair, men meget logisk. Fordi markedsføringen handler om at profilere sig selv. Det er der nogen der bare kan. Andre må øve sig mere. Det handler om troværdighed og evner.

Nøglen til troværdighed ligger i den markedsføring vi ikke betaler for. Med PR kan man nå rigtig langt. Her kan man få opbygget en kendskabsgrad og opbygge et image. Gennem betalte annoncer er folk gode til at fortælle hvor meget bedre, dygtigere, hurtigere og smartere de er end konkurrenterne. Der er måske ikke nogen der decideret lyver, men alt afhænger af hvordan de kommer frem til deres konklusioner.
Annonceringer, TV reklamer, radiospots osv. vil jo ofte blive betegnet som emotionelle. Men det rigtige ord er nok manipulerende. Det er sgu også fair nok, især hvis det virker! Men er man ikke et kæmpe brand, skal der nok overbevises med andre midler.

Hvis man er blandt de mennesker der synes markedsføring er super interessant og hvis man samtidig interesserer sig for iværksætteri, så skylder man sig selv at følge med i debatterne på Amino.dk. Folk er klar på at hjælpe med alle mulige spørgsmål, så det kan være et rigtigt godt værktøj til selvstudier

Du skal selvfølgelig også lytte til Martin Thorborgs podcasts. Her er fx et link om personlig branding: http://thorborg.tv/personligt-brand.html. Det er super interessant og underholdene. Han giver også en masse konkrete gode råd.

Held og lykke med at blive nr. 1 ;-)

mandag den 20. juli 2009

Sommerferie med iværksætteri

Det er sommertid og imens folk slapper af og nyder ferie, har jeg valgt at bruge tiden på at blive klogere på iværksætteri.

Det er et spørgsmål om at komme tidligt op om morgenen og få lidt struktur på en hverdag, så jeg kan holde mig selv i gang. Det gør jeg bedst ved at komme væk hjemmefra og ud på kontorpladsen i iværksætterhuset, Damatech Huset.

Fra Damatech Huset har jeg fået rådgivning omkring hvordan jeg kan bruge min første tid på mit iværksætterprojekt. Derfor har jeg ikke fokus på et produkt eller et koncept, hvilket for mange virker lidt mystisk. Men jeg forklarer, at jeg forsøger at skabe et netværk og lader mig blive inspireret, her i starten. Idéer har jeg da selvfølgelig og måske vil nogle af dem også blive prøvet af.

Facebook er et medie jeg har benyttet meget. Udover kontakter og dialoger med spændende mennesker har jeg også fået konkrete projekter ud af at bruge mediet. Det første er en kampagne for kurser, som jeg skal markedsføre igennem Facebook. Det bliver meget interessant, at se om Facebook kan bruges på denne måde. Det andet er et netværksmøde, hvor jeg har inviteret medlemmerne fra Facebook gruppen ”Iværksætter Netværk”. Det bliver helt sikkert spændende at møde nogle af de mennesker fra gruppen.

Ellers har jeg været ved at tage billeder til personlig branding. Fotograf og kammerat Bjarke Røschmann har taget nogle billeder af mig i mine naturlige elementer. Det har været meget sjovt og glæder mig til at vise resultatet... når vi er done :)

Vi sås ;)

mandag den 13. juli 2009

RIFT

Dette er mit første blogindlæg og jeg glæder mig til at komme i gang med at skrive om mit iværksætterprojekt. Allerførst vil jeg skrive lidt om mig selv, for at finde ud af hvorfor jeg er hvor jeg er i dag.


Mit navn er Daniel Delaney, jeg er 22 år og er uddannet markedsføringsøkonom. Det er der jo så mange der er og er heller ikke det, der vil gøre denne blog mere interessant end så mange andre. Jeg har selvfølgelig nogle forskellige interesser og det vil være dem jeg tager udgangspunkt i.


Overskriften siger RIFT! REJSE, IVÆRKSÆTTERI, FITNESS OG TROMMER. Det er simpelthen fordi, at det er de ting der for mit liv til at give mening. Da vi alle er flokdyr, har jeg ikke skrevet familie og venner på her, da de er en selvfølge for at kunne eksistere.


Jeg elsker at rejse. Jeg synes det er utroligt fedt, at opleve andre kulturer og se at der er mange andre måder at gøre tingene på. Charterrejser er ikke min favorit. Det er super dejligt at slappe af, drikke lokale øl og nyde en den savnede sol. Men jeg er nok mere til natur og kulturoplevelser når jeg rejser. Da min far er fra Irland, har jeg været på øen mange gange og haft nogle fede naturoplevelser med road trips – i bl.a. en gammel Kadett – langs Irlands kyst.


Iværksætteri er et andet område, som jeg synes er utrolig spændende. Jeg ved ikke rigtigt hvor lysten til at være selvstændig kommer fra, men jeg synes altid at jeg har, ville være selvstændig. I forbindelse med iværksætteri er det markedsføringen jeg synes der er super interessant at arbejde med. Under min uddannelse har jeg taget speciale i iværksætteri og 4. semester som var et praktikperiode, var jeg i et iværksætterhus. Her fik jeg så muligheden for at få en kontorplads og her sidder jeg så nu og arbejder på mit iværksætterprojekt.


Fitness er også meget vigtigt for mig. Jeg elsker at cykle, løbe og lave styrketræning. Jeg har før hørt folk snakke om noget der hedder endorfiner. Et stof som bliver produceret i hjernen og skulle give en naturlig rus. I Starten viste jeg ikke helt om jeg skulle tro på det, men når man efter en god løbetur eller cykeltur får en fed fornemmelse i kroppen ved man hvad folk snakkede om. Fitness giver mig en masse overskud og selvtillid. Det vil jeg sgu ikke undvære.


Jeg kan ikke leve uden musik og i den forbindelse spiller jeg trommer. Jeg hører hele tiden musik. Om det er radio, Mp3 eller CD. Skal man lave et stykke arbejde må man også høre en stykke musik. Det er regel nr. 1. Jeg kan også få lidt af en naturlig rus når jeg hører et alt for fedt nummer.


AC/DC i parken med gutterne. Det var bare fedt!